Det er så yndigt, at følges ….uanset om det er med de første skridt ud fra gudens hus eller om det er med den borgerlige start fra borgmesterens hus eller måske en solskinsfyldt strand i bare tæer. Uanset to menneskers udgangspunkt for deres forbindelse til hinanden, så er det for mange par et øjeblik i livet, som er forbundet med utallige følelser og utallige minder, som vi ynder at kunne tage med os videre i livet sammen.
Derfor er netop bryllupsdagen noget af det bedste jeg ved, at få lov at fotografere og forevige. En af livets store festdage. Udover at blive bevæget og følelsesmæssigt medrevet, bliver jeg hver gang privilegeret over at få lov at forevige minder og spontane følelser.
Selvom bryllupper alle har kærlighed som tema, har jeg endnu ikke oplevet to ens bryllupper. Jeg sætter en ære i, at være fokuseret, diskret og aldrig arbejde på automatpilot. Og netop derfor gør jeg en dyd ud af at skræddersy mit fotografiske arbejde til hvert enkelt bryllup.
Så hvordan udtrykker man de største følelser? Jeg er ikke selv sikker, men jeg ved, at hvis vi giver det et forsøg sammen, så skal jeg nok fange øjeblikket, når det sker.
Vi er så forskellige; så forskelligt interessante på hver vores måde. Vi har vores egne billeder af os selv og hinanden og vi påvirker hinanden med dem. Derfor er portrætfotografering så fascinerende for mig, når vi tager afstand fra trends og stereotypi og i stedet lader vores individuelle personligheder, følelser, verdener, ønsker, drømme og behov stå frem og lade fange og andre fængsle.
Ingen personligheder er uinteressante og sammen fanger vi stemning, følelser og udtryk i et uformelt, afslappet og respektfuldt møde.
Minder er noget absolut personligt, som har stor betydning for os selv og for hvem vi er og definerer os som og samtidig deler vi vores minder med hinanden. Når minderne er om vores børn, forældre, bedsteforældre eller måske det gode venskab, står de særligt skarpt i vores hukommelse og følelsesmæssige betydning.
Jeg vil derfor altid kigge på et familieportræt eller lignende med stor omhu og lytte til de personlige tanker og ønsker for et godt fotografi fyldt med minder om et øjeblik eller en tid, som betyder meget for os.
Når en virksomheden kontakter mig, er det, foruden nye portrætter, som regel til optimering af hjemmeside, SEO, Story Telling, arrangementer eller særlige projekter.
Så hvordan skal en virksomhed eller et produkt fremstå? Hvad er visionen?
Vi får en god snak om hvem man som virksomhed vil være og fremtræde som, samt ønsker og forventninger og den særlige overordnede målsætning, hvor jeg lytter, studerer og gør mig tanker om virksomhedens profil og DNA, samt kultur og stemning. Alt sammen noget, som udgør hele det samlede billede for forbrugeren, som jeg skal fange og gøre visionært autentisk. Jeg tilgår derfor opgaven med stor seriøsitet, da jeg ved hvad et godt fotografisk produkt betyder for den samlede målsætning.
Min tilgang til opgaven er derfor med lige delt professionalisme, nysgerrighed og begejstring. Jeg synes, det er absolut spændende og sjovt at være en del af en virksomheds optimering og være med til at præge både udvikling og salg af historiefortælling og produkter.
Hvordan fremstår vi, som den vi er? Som den vi gerne vil vise, vi er?
Mange gange har vi en opgave i, at vise hvem vi er og hvem vi skal være og mange gange bliver det den hurtige løsning med telefonens forulempende kvalitet. Man har allerede investeret så meget i sig selv i et projekt, profession eller passion, men man tager ikke lige det sidste rigtige skridt (eller lad os kalde det klik) til mål og lader det fuldende og afspejle den sande indsats, frem for at lade det hele fremstå hurtigt, dovent og upersonligt. Jeg ser det og jeg ærgrer mig. Det komplette kunne være så flot, så effektfuldt.
Jeg vil ikke kalde det en udfordring, at udkonkurrere mobiltelefonens hurtige fotokunster, men jeg vil elske, at tage udfordringen, hvor vi sammen grundigt og ordentligt fanger den historie eller det moment, som din personlighed rummer og skal illustrere.
Min store passion er personligheder og jeg ved ikke meget der er bedre end at fange dem med forståelse og det rigtige udstyr. Lad os sammen vise den rigtige identitet for dig.
Omkring 1989, først 2 år efter albummet ramte gaden, hørte jeg for første gange de vildeste toner jeg endnu havde hørt. Det var på min gode vens, nye, hvide ghettoblaster. Jeg var helt væk de næste næsten 7 minutter. Min ven sagde, det var nogen som hed Guns N Roses og så var stilen lagt. Jeg har været die hard fan siden og rammer hver koncert i nærheden, når de er på tour.
Koncerter. Live musik. Så mange følelser samlet på samme aften i et stort fællesskab om samme lidenskab. Og jeg elsker musik, så sikke en fantastisk mulighed for at fange stemninger fra både musikalske begavelser og dedikerede musikelskere. Nogle af de bedste aftener er, hvor jeg kan overdøves af sang, musik, stemning og følelser og fange de enestående øjeblikke, som ikke kan gøres om, men kun gøres på ny til andre, med nye lige så unikke oplevelser og minder. Ikke 2 koncerter er ens og jeg vil gerne fange dem alle.
Et hjørne i fordybelsens tegn. Her kan der sanses, afkobles og bare nydes verdens naturlighed og farver. Da jeg startede med at fotografere mere seriøst i ca. 2008, var det med udgangspunkt i naturen og de rolige omgivelser.
Jeg har altid været draget af havet og Jacques Cousteaus vidunderlige verden og når jeg samtidig er opvokset som esbjergenser med trang til både kyst- og havnebesøg som barn, så har det været et uundgåeligt element i mine fotografier. Jeg fotograferer i dag meget andet, men nyder altid at komme tilbage til mit udgangspunkt og fange den evige smukke natur, hvor især skyerne fanger mig og får mig til at forstå min meget lille betydning i en meget stor og gammel verden.
Disse fotografier er naturligvis til rådighed som beroligende artefakter til både hjemmet og kontormiljøer. Har du et særligt motiv, som du gerne vil have lavet til et flot billede til væggen, så tag endelig kontakt. Der er højt til himlen, så at sige og meget kan lade sig gøre.
I det spontane hjørne, skal der hverken defineres eller filosoferes dybt, men bare nyde øjeblikket i nuet. Når jeg spontant fanger disse momentvise fragmenter af livet, er det uovervejet, ærligt og autentisk. Så nyd frirummet i livet og stop endelig ikke, bare fordi jeg perifert krydser sfæren din med et lille klik.
Som mennesket jeg møder på gaden, elsker jeg dette hjørne af livet, hvor intet er kompliceret eller opsat, men bare givet frit et øjeblik.
Som ved det spontane portræt, drages jeg helt enormt af mennesket på gaden og den medfølgende mangfoldighed.
Vores forskelligheder har altid fascineret mig og jeg både inspireres og udvikler mig gennem vores forskelligheder.
Når jeg ikke fordyber mig i et bryllup eller optages af virksomhedseksponering, foretrækker jeg at gå i flow på gaden mellem fremmede og glemme alt om tid og sted i mit subtile iver efter det næste interessante gadeportræt, som fremstiller os i et øjeblik.
Gadens portrættering af mangfoldigheden og mødet med den fremmede, som indeholder så meget ukendt, nyt og spændende, drager mig mere end noget andet. Jeg beskæftiger mig med menneskets kompleksiteter i min hverdag, måske hvorfor jeg oprigtigt først og fremmest går på gaden for dette møde, dernæst for at få lov at fange alle disse uendelige kulturbetingede og socialt konstruerede persondiversiteter.
Mød mig.
Hvad er vores udgangspunkt i livet og definerer det os som personer? Jeg er fra Esbjerg og meget i tvivl.
Selvom Esbjerg har ry for både det ene og det andet og uanset hvad historien er i morgen, så har den været mit hjem siden jeg blev født og jeg er glad for byen. På sin vis måske endda også stolt. Måske.
Jeg ved det hele ændrer sig en dag, for jeg har lovet mig selv at flytte væk, men indtil da, vil jeg nyde at leve ved vestkystens rå væsen, havnens stemninger, de parallelle gaders endeløshed og det faktum at kongerigets 5. største by føles som den 5. mindste. Jeg vil en dag savne det hele hver dag.
Jeg ved, hvad jeg synes Esbjerg er og jeg ved, hvad jeg synes, jeg er.
